Danmarks Jægerforbund - Hovedsite

 

En moderniseret og brugervenlig løsning til Danmarks Jægerforbund.

Introduktion

 

Hovedsitet for Danmarks Jægerforbund har været et stort projekt. Men faktisk er det ikke bare ét site – det er flere sites i ét. Og det er der en god grund til.

 

Forbundet har forskellige målgrupper, som, selvom de hovedsageligt er jægere, hver har deres egne interesser og behov. Derfor skulle løsningen kunne rumme både variation og sammenhæng. Vi har bygget et multisite CMS, der gør det nemt at opdele indholdet, så det lander rigtigt – men samtidig føles som én samlet platform. Den visuelle tråd binder det hele sammen, og det er primært farverne, der adskiller de enkelte sites.


De forskellige universer på samme website, kalder Danmarks Jægerforbund for deres "Digitale blomst".

Fokus på redaktørerne 

Et vigtigt mål med projektet har været at gøre det nemt at være redaktør – uanset erfaring og baggrund. Mange forskellige mennesker arbejder med indholdet på sitet, og derfor har vi haft stort fokus på at bygge en løsning, der er intuitiv og til at finde rundt i - også i backoffice.

 

Der er blandt andet mulighed for at oprette såkaldt genanvendeligt indhold – altså indhold, man kun skal oprette én gang, og som derefter kan bruges på tværs af hele sitet.

Det sparer tid, skaber sammenhæng og mindsker risikoen for at indhold bliver forældet.

 

Vi har haft et tæt samarbejde med Danmarks Jægerforbund undervejs i processen. Det har været helt centralt – især fordi redaktøroplevelsen har været så vigtig en del af løsningen.

Det har nemlig krævet at dem, der skal sidde med det til dagligt har haft mulighed for at have det i hænderne. 
Sammen har vi skullet tage stilling til spørgsmål som f.eks.:
Hvordan undgår vi dobbeltindhold? og Hvordan sikrer vi, at indhold bliver reviewet med jævne mellemrum?

Mange forskellige komponenter

 

Til sitet er der bygget rigtig mange komponenter, der gør det muligt at bygge levende og varieret indhold.

Men selvom der er mange muligheder, har det været vigtigt at holde en rød tråd og sikre, at det hele er let at arbejde med i praksis.

Redaktørerne har bl.a. adgang til:

  • 4 forskellige typer sliders
  • Accordions og faktabokse
  • Nyhedslister, citater og persongallerier
  • Tekst-billede-moduler og parallax-sektioner
  • Quiz og afstemning
  • Kalender og en avanceret søgefunktion

Og det er blot nogle ud af rigtig mange komponenter, der er bygget til sitet.

Integration med egne systemer

Skalerbarhed har også været en vigtig del af løsningen. Hovedsitet er derfor bygget med tæt integration til Danmarks Jægerforbunds egne systemer – som vi i øvrigt også har udviklet. Det gør det muligt at binde hele den digitale oplevelse sammen, så både medlemmer og redaktører får mere ud af systemet.

 

For eksempel kan brugere logge ind med deres eget login-system. Det betyder, at sitet kan genkende, om man er medlem – noget der blandt andet bruges i artikler med en paygate, hvor kun medlemmer har adgang.

Man kan også bruge loginnet til at logge på Min profil og angive sine interesser. Det gør det muligt at målrette indholdet og foreslå artikler, der matcher det brugeren helst vil se. 

 

Kalenderen på sitet er også integreret direkte med forbundets eget arrangementssystem – endnu en løsning vi har leveret. Det sikrer, at arrangementer, kurser og events altid vises automatisk og er opdaterede, uden at redaktørerne skal gøre noget manuelt.

 

 

 

"Vi har i flere år samarbejdet med Diviso.
Gennem tiden har de ikke blot været en leverandør af app- og webløsninger til vores medlemmer, men en dedikeret partner, som skaber stor værdi for vores organisation"

 

Danmarks Jægerforbund
Solveig Sannem

Projektleder, digital