Coffeezone.dk

Responsive website med e-commerce og intranet

Coffeezone.dk er leverandør af kaffeautomater, vandautomater og diverse tilbehør til erhverv. Derudover udvikler de også egne kaffeblandinger. Coffeezone.dk har mere end 25 års erfaring inden for faget, og afdelinger i hele lande.

Produkt og formål
Med afdelinger og aktiviteter fordelt over hele Danmark havde Coffeezone.dk brug for en brugervenlig måde at kæde alle operationer sammen på.

Vi tog et møde om mulighederne med en ny hjemmeside samt en mobil applikation, som kunne løse nogle af de problemer, Coffeezone.dk tidligere havde.

Vi fandt hurtigt frem til en løsning, hvor vi med et nyt responsive site integrerede en kundeportal med B2B e-commerce og et intranet til de ansatte hos Coffeezone.


Hør mere om løsningen

Løsning

Som en del af det ny responsive website har vi gjort det både hurtigt og nemt for besøgende at tage kontakt til Coffeezone med spørgsmål og andre henvendelser via en kontaktformular på produktsider samt chat-funktion via Zopim. Dette betyder desuden, at Coffeezone kan besvare henvendelser hurtigt og effektivt.

Coffeezone tilbyder deres kunder et loyalitetsprogram, hvor der er mulighed for at opsamle point til brug i deres e-commerce shop, som nu er en del af deres nye site.

E-commerce med priser, mulighed for repetitive køb af supplerende produkter såsom kaffe, the etc. er login beskyttet, hvilket betyder, at der kun er adgang for personale samt kunder.

Denne brugerbestemte adgang giver blandt andet Coffeezone mulighed for at udsende segmenteret markedsføring i form af direct mails, udsende service mails og meget mere

Udbytte
Udbyttet for Coffeezone ved at have fået både nyt website og en app-løsning har betydet, at de har opnået et forøget serviceniveau. Det har også givet dem en større mulighed for at fastholde og pleje eksisterende kunder, da det er blevet langt lettere at komme i kontakt med deres support, og kunderne kan opsamle point til deres egen fordel.


Hør mere om løsningen


Integration

Hele dette system er desuden integreret med C5 via en webservice, så Coffeezone kan vedligeholde kunder, produkter, ordrer, logins osv via deres C5. Dette er desuden nyttigt til det tilvalgte intranet, som giver mulighed for at anvende en tilbudskonfigurator samt tilgå en brugt børs, hvor Coffeezone sælger brugte automater og maskiner.


App til kunde-supporterne i marken

Hos AppTown har vi desuden udviklet en salgs- og markedsføring app til Coffeezone, som giver de ansatte mulighed for at tilgå salgs- og markedsføringsmateriale online, men også med mulighed for offline tilgængelighed.

Dette er et særdeles stærkt salgsværktøj, når Coffeezones sælgere er på farten, og de skal fremvise diverse produkter og løsninger til potentielle kunder, som forventer en skræddersyet løsning, der passer netop til deres behov.

Med den brugervenlige backend er det nemt for Coffeezone at uploade både video, lyd, billeder, PDF filer m.m., som kan vises direkte i deres nye salgs- og markedsførings app.

Læs mere


Relaterede cases